Skovene ved Selchausdal
Det er tilladt at færdes i skovene til fods og på cykel på veje og stier. Det er ikke tilladt at færdes udenfor veje og stier. Hunde skal være i snor. Der er almindeligvis adgang til skovene mellem klokken 6 og solnedgang. Der tages forbehold for ændrede adgangstider i skovene.
Vis venligst hensyn til natur, dyreliv og andre skovgæster.
Adgang sker på eget ansvar.
Naturbeskyttelsesloven gælder her. Det betyder blandt andet at:
- Du må cykle på veje og stier, der egner sig til en almindelig cykel
- Affald skal tages med hjem eller lægges i en affaldsspand
Derudover er det forbudt at ride i skoven, køre med motoriserede køretøjer, campere og tænde ild.
Der er adgang til skovene fra henholdsvis Nøragervej, Sæbyvej og Frendvedvej, hvor det også er muligt at parkere.